De røde

De røde træers frugter.

Det var en spændende opgave at få lov til at skabe et land art projekt i det unikke naturområde ved Myrthuegård, hvor der ikke skal megen fantasi til for at forestille sig et stenalderliv udspille sig. Vi har lagt stor vægt på at anvende stedets materialer, men værket måtte også gerne tilføre en ekstra dimension uden at skæmme naturen og gerne være lidt skævt, anderledes og provokerende. Derfor de røde træer som kontrast til de mange grønne nuancer i området.

Der er anvendt et eksisterende, frugtbærende hyldetræ, der er malet rødt samt et tilføjet, udgået æbletræ, der også er malet rødt og er påhængt forskellige tangtyper, fundet i området. Endelig er anvendt sisalsnor, der stammer fra agaveblade. På snoren er hængt et ”forhæng” af pileringe.

Skovens frugter.

Hylden er et hurtigtvoksende, skygge-, frost- og salttålende  træ, der var almindeligt i Danmark allerede i oldtiden og i asetroen mente man, at gudinden Freja (hyldemor) boede i hylden og at en hyld ved huset skærmede mod alt ondt.

De modne hyldebær har været et vigtigt kosttilskud og brugtes medicinsk i oldtiden. I dag ved man, at de er rige på a og c vitamin. De hjælper bl.a. mod forkølelse, influenza og gigt og kan bruges til saft, marmelade, suppe m.v.

Blomsterne virker feberstillende og kan i tørret stand anvendes i te samt til sommerdrik, vin og i gærdej.

De grønne bær kan syltes med eddike og salt til ”kapers” samt som ammunition i pusterør.

Udover alle disse anvendelsesområder kan hylden også bruges til f.eks. perler, fløjter og pusterør.

Hylden er medtaget i den netop offentliggjorte danske naturkanon.

Havets frugter.

Alger og tang kan også kaldes havets grøntsager, og er en næsten uudnyttet ressource som fødevare, men kan også anvendes som gødning og jordforbedring på sandet jord samt tagbelægning. 

Tang er en over 500 millioner år gammel livsform, kan man se af fossiler, og det er ikke en plante, men en alge. Tang står for ca. 90 % af iltproduktionen i havene og 80 % af jordens organiske produktion.

Der er 2 forskellige grupper, nemlig små encellede organismer, der omdanner sollys til kemisk bundet energi og store tangplanter f.eks. blæretang og søgræs. Der er ca. 10.000 forskellige arter.

Siden 12.000 f. Kr. har tangplanter været brugt som mad og lægemiddel. De indeholder mindst 10 gange så mange mineraler, som planter dyrket på landjorden og er utroligt rige på vitaminer, bl.a. B12. De opsuger næring fra vandet og indeholder stort set alle grundstoffer.

Tangplanter er grønne, røde, brune og blågrønne, alt efter voksested, og de er tillagt antibiotiske virkninger og styrker modstandskraften. Grønne er kolesterolsænkende, og brune renser for tungmetaller.

Blæretang, høstet friskt fra sten i havet, kan koges i 3 kvarter til suppe. Rejer kan evt. tilsættes. I Irland og Wales spises friturestegt tang og japanerne dyrker algen purpurhinde til sushi. Uden at vide det indtager vi tang hver dag, bl.a. gaffeltang som E406, E407, carrageenan og alginat til emulgering og stabilisator i konserves, is, dressing og tandpasta. I asiatiske lande udgør tangprodukter helt op til 10 % af ernæringen. Vor japanske deltager, Fumiko, serverede en dag te af tang, hun havde medbragt fra Japan. Det smagte rigtig godt.

Der er flere trusler mod tang og alger, bl.a. landbrugets kunstgødning, der udvaskes og svækker og forarmer tangskovene. Miljøgifte fra skibsmaling, nye dominerende tangplanter, der kommer til danske farvande sammen med skibes ballastvand og stigende havtemperatur er andre faktorer, der påvirker tang negativt.

Marbækområdet indgår fra i år i Nationalpark Vadehavet, som er et af verdens 10 vigtigste vådområder med et mylder af liv i luften og i havet.

Vore nationalparker skal udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Det er naturområder, hvor naturen helt får lov at passe sig selv.

Hvordan den lavtliggende del af Nationalpark Vadehavet vil udvikle sig under de igangværende klimaændringer og stigende vandstand vil tiden vise.

Det var en spændende opgave at få lov til at skabe et land art projekt i det unikke naturområde ved Myrthuegård, hvor der ikke skal megen fantasi til for at forestille sig et stenalderliv udspille sig. Vi har lagt stor vægt på at anvende stedets materialer, men værket måtte også gerne tilføre en ekstra dimension uden at skæmme naturen og gerne være lidt skævt, anderledes og provokerende. Derfor de røde træer som kontrast til de mange grønne nuancer i området.

Der er anvendt et eksisterende, frugtbærende hyldetræ, der er malet rødt samt et tilføjet, udgået æbletræ, der også er malet rødt og er påhængt forskellige tangtyper, fundet i området. Endelig er anvendt sisalsnor, der stammer fra agaveblade. På snoren er hængt et ”forhæng” af pileringe.

Skovens frugter.

Hylden er et hurtigtvoksende, skygge-, frost- og salttålende  træ, der var almindeligt i Danmark allerede i oldtiden og i asetroen mente man, at gudinden Freja (hyldemor) boede i hylden og at en hyld ved huset skærmede mod alt ondt.

De modne hyldebær har været et vigtigt kosttilskud og brugtes medicinsk i oldtiden. I dag ved man, at de er rige på a og c vitamin. De hjælper bl.a. mod forkølelse, influenza og gigt og kan bruges til saft, marmelade, suppe m.v.

Blomsterne virker feberstillende og kan i tørret stand anvendes i te samt til sommerdrik, vin og i gærdej.

De grønne bær kan syltes med eddike og salt til ”kapers” samt som ammunition i pusterør.

Udover alle disse anvendelsesområder kan hylden også bruges til f.eks. perler, fløjter og pusterør.

Hylden er medtaget i den netop offentliggjorte danske naturkanon.

Havets frugter.

Alger og tang kan også kaldes havets grøntsager, og er en næsten uudnyttet ressource som fødevare, men kan også anvendes som gødning og jordforbedring på sandet jord samt tagbelægning. 

Tang er en over 500 millioner år gammel livsform, kan man se af fossiler, og det er ikke en plante, men en alge. Tang står for ca. 90 % af iltproduktionen i havene og 80 % af jordens organiske produktion.

Der er 2 forskellige grupper, nemlig små encellede organismer, der omdanner sollys til kemisk bundet energi og store tangplanter f.eks. blæretang og søgræs. Der er ca. 10.000 forskellige arter.

Siden 12.000 f. Kr. har tangplanter været brugt som mad og lægemiddel. De indeholder mindst 10 gange så mange mineraler, som planter dyrket på landjorden og er utroligt rige på vitaminer, bl.a. B12. De opsuger næring fra vandet og indeholder stort set alle grundstoffer.

Tangplanter er grønne, røde, brune og blågrønne, alt efter voksested, og de er tillagt antibiotiske virkninger og styrker modstandskraften. Grønne er kolesterolsænkende, og brune renser for tungmetaller.

Blæretang, høstet friskt fra sten i havet, kan koges i 3 kvarter til suppe. Rejer kan evt. tilsættes. I Irland og Wales spises friturestegt tang og japanerne dyrker algen purpurhinde til sushi. Uden at vide det indtager vi tang hver dag, bl.a. gaffeltang som E406, E407, carrageenan og alginat til emulgering og stabilisator i konserves, is, dressing og tandpasta. I asiatiske lande udgør tangprodukter helt op til 10 % af ernæringen. Vor japanske deltager, Fumiko, serverede en dag te af tang, hun havde medbragt fra Japan. Det smagte rigtig godt.

Der er flere trusler mod tang og alger, bl.a. landbrugets kunstgødning, der udvaskes og svækker og forarmer tangskovene. Miljøgifte fra skibsmaling, nye dominerende tangplanter, der kommer til danske farvande sammen med skibes ballastvand og stigende havtemperatur er andre faktorer, der påvirker tang negativt.

Marbækområdet indgår fra i år i Nationalpark Vadehavet, som er et af verdens 10 vigtigste vådområder med et mylder af liv i luften og i havet.

Vore nationalparker skal udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Det er naturområder, hvor naturen helt får lov at passe sig selv.

Hvordan den lavtliggende del af Nationalpark Vadehavet vil udvikle sig under de igangværende klimaændringer og stigende vandstand vil tiden vise.